Fitnesscentre som får dig til at ville træne oftere

Undersøgelser viser, at måden hvorpå fitnesscentre placerer deres fitnessudstyr, har en direkte effekt på, hvordan og hvor ofte dine medlemmer træner. Er dine løbebånd placeret ved vinduerne? Hvis ja, begår du muligvis en fejl!

Undersøgelsen foregik i den luksuriøse amerikanske fitnesskæde Midtown Athletic Club, som netop havde investeret millioner af dollars på nyt professionelt fitnessudstyr til 30 forskellige lokationer i Chicago.

Ejerem af Midtown Athletic Club, Steven Schwarts havde ingen ide om, hvor ofte hans medlemmer reelt set brugte de forskellige kredsløbsmaskiner og styrketræningsmaskiner.

For at kunne optimere sit brugerflow i sit fitnesscenter, skal man have et overblik over, hvilket udstyr der bliver brugt, og hvad der ikke gør – samt hvorfor.

Derfor kontaktede Steven Schwarts firmaet, Gymetrix, som tracker medlemmers brugeradfærd i fitnesscentre.

Det som Gymetrix gør succesfuldt, er i princippet at observere medlemmers træningsmønster samt mængden af tid brugt på de forskellige kredsløbsmaskiner. Disse informationer sættes op i en overskuelig oversigt, som viser, hvor den største koncentration af brugere er i centeret målt hver dag i en måned.

Resultaterne i undersøgelsen var overraskende!

Det viste sig hurtigt, at mange af medlemmerne i de luksuriøse fitnesscentre ikke benyttede de faciliteter, som ellers skulle være de mest populære. Her kan nævnes funktionelle træningsområder, crosstrainere og løbebånd i højeste kvalitet med mange indstillingsmuligheder.

Herudover var der overraskende få, som benyttede sig af deres jungle gym med rigs og reb, som er beregnet til funktionelle kropsøvelser.

Generelt har mange fitnesscentre i for høj grad fokus på kredsløbsudstyr som crosstrainere og løbebånd og for lidt fokus på frivægtsudstyr og udstrækningsområder. Mange ejere af fitnesscentre tror, at et lokale fyldt med det nyeste kredsløbsudstyr sælger deres medlemskaber for dem, men sådan er realiteten sjældent.

En typisk fejl er ikke at tage højde for brugeres synsvinkel, når de træner. Det er ekstremt vigtigt!

Undersøgelsen viser, at kredsløbsområder oftere benyttes af brugerne, når løbebåndene peger i retning af frivægtsområdet, selvom de fleste løbebånd i fitnesscentre i Danmark peger væk fra områder med frivægte og funktionel træning.

Det gør sig især gældende for de kvindelige medlemmer, hvor det foretrukne kredsløbsudstyr er løbebåndet. Hos mændene er løbebåndet det næstmest populære efter frivægtsudstyr.

Selvom mange fitnesscentre har fjernet spejle i takt med de funktionelle træningstrends indtog, viser det sig faktisk at især yngre mandlige brugere i 20’erne efterspørger flere spejle i især vægtområderne, da det hjælper dem til at kunne udøve styrketræningsøvelser med øget præcision i bevægelserne.

En anden generel fejl, som ofte ses i fitnesscentre er placeringen af det nyeste fitnessudstyr.

Ofte placeres det nyeste fitnessudstyr midt i lokalet, så alle kan se det nye flotte udstyr, men problemet er, at det kan være intimiderende for mange at træne på nyt ukendt udstyr, når alle har mulighed for at kigge på.

Man bør derfor placere sit nyeste fitnessudstyr centralt, men stadig så medlemmerne har mulighed for at afprøve det uden, de får følelsen af, at folk kigger på dem imens.

Har du et opdateret overblik over, hvilket udstyr der ikke virker i dit fitnesscenter?

Ofte er ejere af fitnesscentre overrasket over, hvor meget af deres fitnessudstyr, der rent faktisk ikke virker.

Når medlemmerne træner, er de optaget af det, og typisk ikke så meget andet. Når et medlem oplever, at et løbebånd ikke virker optimalt, vil de typisk bare gå videre til næste løbebånd og fortsætte deres fitnesstræning.

Man skal som ejer af et fitnesscenter derfor ikke regne med, at medlemmerne nødvendigvis vil klage, når en maskine ikke virker. Derfor bør man manuelt tjekke sit udstyr flere gange om ugen, da ikke-funktionelt udstyr er en af de hyppigste årsager til udmeldinger.